Dreamweaver kursus
Tlf.:42 42 40 90

Dreamweaver kursus

Uanset om du skal udvikle hjemmesider med eller uden CMS, har du brug for en webeditor, og her er Dreamweaver et godt valg

Bestil
kurset her
eller ring til os på
25 33 22 05

Dreamweaver kursus, basis, er for dig, der kun har lidt eller slet ingen erfaring med Dreamweaver, og som er relativ uerfaren indenfor opbygning af hjemmesider.

Dreamweaver kursus, udvidet, er for dig, som allerede har et grundlæggende kendskab til Dreamweaver, og som måske allerede har prøvet at opbygge
en hjemmeside eller to, men som
ønsker at blive bedre.

Kursusindhold

Dreamweaver kursus, basis

Dreamweaver kursus, basis, lærer du at udvikle en hjemmeside fra start til slut. Undervisningen er metodebaseret, og der veksles mellem teori og øvelse.

Dette grundlæggende Dreamweaver kursus starter med at skabe forståelse for, hvad Dreamweaver kan bruges til. Du får også en kort introduktion til HTML, som er forkortelsen for de koder, som alle hjemmesider er bygget op omkring, men som du slipper for at skulle kunne - for koderne laver Dreamweaver for dig.

Herefter gennemgåes de overvejelser, der skal gøres før opbygningen af en hjemmeside, herunder bl.a. de tekniske overvejelser omkring størrelse, facon, skrifttyper, farver og browserunderstøttelse.

CSS (Cascading Style Sheets) er en teknologi til at styre layoutet på en hjemmeside. CSS gennemgåes, og du lærer at anvende de mest basale CSS-funktioner.
Efter en introduktion til programmet Dreamweaver påbegyndes udviklingen af en hjemmeside, og i løbet af hjemmesidens udvikling gennemgås og indlæres Dreamweavers muligheder for formatering af tekst, oprettelse af links, indsættelse af billeder og grafik m.m.

Når øvelses-hjemmesiden er færdigudviklet, lærer du at udgive den således, at den er tilgængelig på Internettet.

Efter endt Dreamweaver kursus, basis, er du i stand til at udvikle og vedligeholde forholdsvis enkle hjemmesider.

Målgruppen for kurset er nye brugere af Dreamweaver, samt brugere der tidligere har benyttet andre webeditorer.

Primære emner på Dreamweaver kursus, basis
På trods af at dette Dreamweaver kursus afholdes med individuelt tilpasset indhold, har vi valgt at liste en række punkter op, som kunne være mulige emner på kurset. Er dine behov anderledes, tilpasser vi naturligvis emnerne.

  • Forklaring til programmet Dreamweaver
  • Introduktion til HTML
  • Hjemmesidens størrelse og format
  • Gennemgang af billedformater, farver og fonte
  • Forskellige browsere - og hvad så?
  • Formatering af tekst
  • Anvendelse af Cascading Style Sheets (CSS)
  • Overordnet gennemgang af Dreamweavers opbygning
  • Opbygning af en hjemmeside i områder
  • Indsættelse af billeder og grafik
  • Oprettelse af forskellige former for links
  • Meta-koder
  • Roll-over knapper
  • Publisering/offentliggørelse af website

Dreamweaver kursus, udvidet

Dreamweaver kursus, udvidet, lærer du at benytte nogle af de mere avancerede funktioner i Dreamweaver. Undervisningen er metodebaseret, og der veksles mellem teori og øvelse.

Dreamweaver kursus, udvidet, lægger dog ud med noget teori og praksis omkring CSS, hvorefter vi bruger den nye viden om CSS til at bygge en webside op i CSS via Dreamweavers CSS-værktøjer.

På kurset vil du også lære at benytte Dreamweavers værktøjer til at udvikle avancerede menuer, f.eks. dropdown-menuer og image-maps, som benyttes til at opdele et billede i forskellige klikbare områder.

Programmets meget stærke og tidsbesparende automatiseringsværktøj, Templates, gennemgås og anvendes.

Indsættelse af videofilm på en webside og brugen af iFrames (teknologi der benyttes til at indlejre én webside på en anden) er også en del af dette Dreamweaver kursus.

Avanceret formularbehandling og formularvalidering bliver gennemgået i forbindelse med udviklingen af en kontakt- og bestillingsformular.

Brugen af de indbyggede JavaScripts i Dreamweaver (Behaviors) gennemgåes, og avancerede onMouseOver-funktioner som Show/Hide layers, som f.eks. kan benyttes til at vise et stort billede, når brugeren fører musen over et minature-billede, gennemgåes også.

Efter endt Dreamweaver kursus er du i stand til at udvikle og vedligeholde forholdsvis avancerede hjemmesider.

Primære emner på Dreamweaver kursus, udvidet
På trods af at dette Dreamweaver kursus afholdes med individuelt tilpasset indhold, har vi valgt at opliste en række punkter, som kunne være mulige emner på kurset. Er dine behov anderledes, tilpasser vi naturligvis emnerne.

  • CSS
  • Image Maps (opdeling af grafik i klikbare områder)
  • Drop-down menu
  • Templates (automatiseringsværktøj)
  • Indsættelse af video på en webside
  • Iframes (indlejre én webside på en anden)
  • Kontakt- og bestillingsformularer
  • Brugen af Behaviors (indbyggede JavaScripts)
  • Avancerede onMouseOver funktioner
  • Vis billede i stor størrelse når musen føres over miniature-billede
  • Og meget, meget mere …

Pris, dato og varighed

Pris og varighed

Dreamweaver kursus, basis (med eneundervisning)

  • Varighed: 2 dage
  • Pris: DKK 10.950,00 ex. moms

Dreamweaver kursus, udvidet (med eneundervisning)

  • Varighed: 2 dage
  • Pris: DKK 11.950,00 ex. moms
Kursusdatoer

Da der er tale om eneundervisning, har vi ikke en kalender med faste kursusdatoer, så det handler blot om at finde nogle dage, der passer ind i din og vores kalender.

Praktiske oplysninger

Handelsbetingelser
  • Eneundervisning
  • Indholdet af kurset skræddersyes til dit behov
  • Bestem selv datoerne
  • Medbring gerne konkrete arbejdsopgaver