Dét kan du forvente af Drupal 8
Tlf.:42 42 40 90

Dét kan du forvente af Drupal 8

Skrevet af Jonas Iversen, submit.dk den 10. december, 2013

Drupal 8 er lige på trapperne. I dette indlæg kan du læse, hvad du kan forvente af den nye version.

Flere felttyper i Drupal 8 kernen

I Drupal 8 er der flere feltertyper inkluderet i kernen. F.eks. entity reference, link, date, e-mail, telephone, m.m.

Views er nu en del af Drupal 8 kernen

Drupals vigtigste modul, Views, er nu langt om længe bygget ind i selve kernen. Og det er godt! Forsiden er nu et view, og det samme er flere af administrationssiderne. Sidstnævnte betyder, at det nu er langt nemmere at lave mere brugervenlige administrationssider. F.eks kan man nu lave specialtilpassede filtre, actions m.m.

Indholdsoprettelse er blevet forbedret

CKeditor er nu bundled med Drupal 8. Samtidig er indholdsredigerings-formularen nu delt i to kolonner.

Man kan nu benytte In-place editing uden at være tvunget til at bruge hele redigeringsformularen.

Nyt konfigurationssystem

Drupal 8 kommer med et ”konfiguration management system” som er filsystem-baseret, hvilket gør det meget enklere at transportere konfigurationsændringer såsom nye indholdstyper, felter eller views fra udvikling til produktion. Den lader dig endda bruge versionsstyring til din konfiguration.

Temaer er responsive

I Drupal 8 er alle indbyggede temaer responsive - dvs. de tilpasser sig brugerens skærm uanset om det er computer, tablet eller smartphone. Også administrations-temaet er responsivt. De steder der benyttes tabeller, opfører tabellerne sig, som de skal. Også den nye værktøjslinje er responsive.

Bedre markup med HTML 5

Markup er nu 100% HTML 5, hvilket bl.a. betyder, at inputfelter som dato, e-mail og telefon benytter HTML 5 standarderne.

Der er nu også support for responsiv visning af billeder.

Nemmere at lave flersprogede websites

Det bliver nu meget nemmere at opbygge multilingual (flersprogede) websites med Drupal 8. Der er lavet en lang række forbedringer. Bla. kan man nu filtrere views efter sprog, og man skjule/vise blokke afhængig af sprogvalg.

Opdateringer af de enkelte sprogpakker kan man nu få installeret automatisk.

Nemmere opgradering

Tidligere Drupal-versioner understøttede kun opdateringer fra en version, der gik forud for den aktuelle version. Drupal 8 omfatter et importindholds-værktøj, som skulle gøre det muligt, at importere indhold fra Drupal 6 eller Drupal 7 til Drupal 8.

En række moduler er fjernet

Langt om længe har man valgt at fjerne mange af de kerne-moduler, som alligevel aldrig blev brugt. Der er tale om bl.a. modulerne Blog, Dashboard, Poll, Profile og PHP.

Seneste jQuery

Drupal 8 kommer med de seneste frontend libraries som jQuery 2.0.3 og jQuery UI 1.10.2.

Ny template engine i Drupal 8

Den nye version af Drupal kommer nu med en ny template engine med navnet Twig, som afløser den "gamle" phptemplate. Twig skulle være både fleksibel og hurtig. Syntaxen i templates'ene skulle med brugen af Twig være forenklet en del.